Top til tå behandlinger

Skaber balance og bedre flow

Fra top til tå – 90 min.

Denne session giver lidt mere tid til samtale og støtte end 75 minutters behandlingen – og er oplagt, når der er noget, der fylder i kroppen eller hverdagen.

Jeg arbejder ud fra et holistisk syn på mennesket, hvor kroppen ses som en helhed. Mine behandlinger er blide og kombinerer trykpunkter og greb inspireret af energimedicin, som hjælper nervesystemet med at slippe spændinger og finde mere ro i kroppen.

For når kroppen eller nervesystemet er presset, kan det være svært at finde ro alene.

Denne session giver dig tid, nærvær og et trygt rum, hvor du kan lande, slippe spænding og mærke dig selv igen.

Top til tå i stilhed behandling | SUS Balance & Velvære
Top til tå behandling | SUS Balance & Velvære
Top til tå behandling | SUS Balance & Velvære

Hvordan sessionen foregår

Vi starter med en kort samtale, hvor du får lov at sætte ord på, hvad der fylder i dag, og hvad kroppen kalder på.

Selve kropsbehandlingen foregår i stilhed og i et roligt tempo. Der arbejdes blidt med hele kroppen fra top til tå, så spændinger kan slippe, nervesystemet kan falde til, og du kan finde ro indefra.

”Under behandlingen behøver du ikke forklare eller være på – du får lov at være i stilhed og bare modtage.”

Efter behandlingen afrunder vi med en kort, rolig samtale.

Velværeøvelser

Der kan indgå enkelte små velværeøvelser, som støtter nervesystemet mellem dine sessioner. Øvelserne er blide, lette at lave og helt uden præstation.

Hvad sessionen kan støtte:

  • Indre uro, stress eller tankemylder
  • Spændinger i nakke, skuldre og ryg
  • Mental overbelastning
  • Søvnudfordringer
  • Kroniske spændinger eller fibromyalgi (skånsomt)
  • Behov for et roligt frirum i hverdagen

Det er ikke en klinisk tilgang – men et trygt, omsorgsfuldt rum, hvor kroppen får lov at regulere sig selv i roligt tempo.

Efter sessionen beskriver mange følelsen af:

  • Dybere vejrtrækning
  • Mindre uro i nervesystemet
  • Lettere skuldre og nakke
  • Indre stilhed
  • Mere energi og overskud
  • Bedre søvn og restitution

”Det føles som at få en lille pause indeni, hvor kroppen “falder hjem” igen.”

Pris kr. 899,- (90 minutters session)

Praktisk

Du behøver ikke forberede noget.

Du må komme, som du er – også når du er træt, urolig eller presset.

Behandlingen foregår i min rolige klinik i Vejen, med parkering lige ved døren.

Kontakt

Hvis du vil mærke, om denne session kunne støtte dig, er du altid velkommen til at række ud.

Du kan bestille tid online her. Hvis du ikke finder en passende tid, så kontakt mig gerne – jeg har ofte flere ledige tider end dem, der vises online, og jeg hjælper dig gerne med at finde en tid, der passer til dig og din hverdag.

Hvis du er i tvivl, om en 90-minutters session er det rette for dig, er du altid velkommen til at booke en gratis og uforpligtende 15-minutters samtale. Her kan du stille spørgsmål og mærke efter i ro, før du beslutter dig.

📞 21 67 70 63
✉️ balance@besked.com

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen hos Sus Balance & Velvære.

Anbefaling af Top til tå behandling | SUS Balance & Velvære
Top til tå behandling | SUS Balance & Velvære
Tilbagemelding om Top til tå behandling | SUS Balance & Velvære

“Skuldrene ned og energien op”

 

Det siger kunderne:

"Tak for en virkelig skøn "Top til Tå" behandling. Følte en deljig fornemmelse af at kroppen blev afbalanceret. En super behandling, når man kommer lidt ud af balancen. Eller bliver presset og udfordret. Glæder mig til næste behandling."

– Maria Martensen

"Tak for sidst – det var helt fantastisk. Det er nu 4 dage siden, jeg fik min behandling hos dig. Jeg føler mig stadig let i kroppen. Da vi startede, vidste jeg ikke helt, hvad jeg skulle forvente, men mødte op med åbent sind, for at afprøve din nye viden. Det er jeg glad for, at jeg gjorde. Jeg opfattede behandlingen som en blanding mellem, Shiatsu massage, mental massage, healing og blid massage/strygninger på kroppen, arme/hænder og ben/fødder. Det var helt utroligt afslappende, jeg glemte tid og sted og faldt også hen et øjeblik. Jeg kunne mærke, at kroppen slap spændingerne i løbet af behandlingen. Jeg er ikke god til at få rørt ved mine fødder, men den blide fodmassage var meget behagelig. Jeg har ikke haft ondt i mine fødder siden behandlingen, noget jeg ellers har døjet med siden, jeg faldt i 2021.Dit behagelige væsen er med til at skabe en god afslappet atmosfære, og jeg glæder mig til min næste behandling."

– Ulla Vitus Bering

"Kom til Susanne for fem uger siden med udfordringer i forbindelse med en hjernerystelse, og hendes blide massage gør underværker. I dag prøvede jeg så den nye “Fra top til tå”-behandling. Hold da fast! Hvilken positiv oplevelse. Følelsen af lethed i hjernen efterfølgende kan kun gøre glad. Susannes blide og rolige væsen koblet med hendes ekspertise kan varmt anbefales."

– Hanne Köhli

"I dag var jeg til en behandling med den nye behandlingsform "fra top til tå". Det var meget behageligt og lindrende. Da hun startede havde jeg ondt øverst i højre hofte. Da behandlingen var færdig var smerterne væk. En helt igennem fantastisk oplavelse. Tak."

– Birgit Pedersen

Min klinik

SUS Balance & Velvære

Irisvej 13, 6600 Vejen
CVR: 26572630

Book en tid - klik her

Du kan også sende en
mail til sus@balance-velvaere.dk
eller ringe til +45 21 67 70 63

Åbningstider

Efter aftale

"Skulderen ned og energien op" – det er ikke bare et motto, men en følelse, du kan tage med dig hjem.

Du er altid velkommen til at skrive eller ringe til mig - også for aften / weekend tider. Vi finder en løsning sammen.